Udstillingen Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir – Hypernature består af installationen Hypernature, der er en psykedelisk, altomsluttende hule af syntetisk hår i alle regnbuens farver. Installationen giver mulighed for at søge tilflugt i en sanselig, taktil og kropslig parallelverden, hvor analyseapparatet og logikken kan sættes på pause til fordel for aktivering af øje, øre og følelsesapparat.
Udstillingen kan opleves på ARoS fra d. 3. december 2021 - 24. april 2022.