Instrueret af Jon Favreau ("Iron Man") og baseret på Rudyard Kiplings tidsløse historie og inspireret af Disneys klassiske animerede film, er "Junglebogen" et fantastisk nyt episk live-action eventyr om Mowgli (spillet af Neel Sethi), en ung dreng der er blevet opfostret af ulve. Mowgli oplever at han ikke længere er velkommen i junglen, da den frygtindgydende tiger Shere Khan (stemme af Idris Elba), der er blevet såret af et menneske, forsikrer at han vil udrydde enhver der udgør en mulig trussel.
Mowgli bliver tvunget væk fra sine trygge rammer og det eneste sted der har været hans hjem, og begiver sig ud på en oplevelsesrejse, fulgt af sin mentor, Panteren Bagheera (stemme af Ben Kingsley), og den afslappede bjørn Baloo (stemme af Bill Murray). På vejen møder Mowgli farlige dyr der ikke nødvendigvis vil ham det bedste, her iblandt Kaa (stemme af Scarlett Johansson), en Pythonslange hvis forførende stemme hypnotiserer Mowgli, og den smarte King Louie (stemme af Chrisopher Walken), der forsøger at få Mowgli til at lære ham hemmeligheden bag den faretruende og dødensfarlige "røde blomst" : ilden!
Det stjernespækkede cast inkluderer ligeledes Oscarvinder Lupita Nyong'o som stemmen bag den stærke og beskyttende moderfigur Raksha, og Giancarlo Esposito som stemmen bag ulvenes alfahan Akela. Junglebogen blander live-action og fotorealistiske animerede CGI dyr og omgivelser, ved brug af den nyeste teknologi og historie teknikker, til at trække publikum ind i en fortryllende og fantastisk realistisk verden.
Det vilde eventyr kommer i biografen til april 2016.
for yderligere information, check facebook.com/disneydanmark