Det er virkelig en af favoritterne når vi snakker væg lamper. Og hvorfor så det? Det er fordi den kan så meget, væglampen fra Bestlite, som i øvrigt forhandles af danske GUBI. Lampen her hedder BL6, men den findes også i en BL5 version, hvor stangen bagtil er høj, så du kan hive lampen op og ned. Så har du behov for dette, så gå med BL5 versionen. Men denne her BL6 kan du hive til dig og du kan frit i næsten 180 grader dreje stangen hen hvor du vil. Det med at hive eller trække den til dig er smart i forhold til om du har brug for lyset tæt på noget læsestof eller om du blot vil have at den skal virke som baggrundslys når du ser tv. Lyset har virkelig stor betydning for om du ser godt og hvordan stemningen er i rummet og til din aktivitet. Hovedet her har fuldt drejelighed, så denne vipper du enten også mod din aktivitet eller fra din aktivitet. Lampen er samtidig æstetisk smuk. Æstetisk fordi den visuelt er smuk, men også æstetisk flot i finishen. Det er virkelig en lampe hvor du tænker at kvaliteten og designet går hånd i hånd. Steder du kan bruge den er mange. Ved dit læsested er den oplagt fordi du kan styre lyset. Ved sengen kan du trække lyset hen til din bog og dermed forstyrre din sidemand mindst muligt. Har du en elevationsseng, så har du mulighed for at lyset kan trækkes med når du bruger elevation funktionen. Flere bruger den også i køkkenet, hvis de feks. har sløjfet overskabene, så hænges 2 - 3 eller flere op i forlængelse af hinanden, tænker det er i stedet for at bruge spots, hvilket også er smukkere.
Bestlite lampen kan stort set bruges i alle rum og til ufatteligt mange funktioner. Så selvom du tænker på et bestemt sted, så ved vi af erfaring, at folk nemt kan finde andre steder at placere den - netop fordi den kan bruges så bredt.