BÅRSE: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Præstø og Vordingborg modtog mandag formiddag kl. 09.05 en alarm om brand i en villa i Bårse.
Ejendommen som ligger på hjørnet af Næstvedvej og Sneserevej stod ved brandvæsnets ankomst med massive flammer og røgudvikling i tagkonstruktionen. Det er dog ikke bekræftet men branden formodes at være startet omkring en brændeovn.
Der kom ingen mennesker til skade ved branden, og Næstvedvej var helt afspærret i begge retninger imens at slukningsarbejdet stod på.