Vi sætter spor i Sydkorea

Опубликовано: 11 Июль 2026
на канале: DGI Verdensholdet – National Danish Performance Team
275
5

Når DGI Verdensholdet rejser ud i verden, er det med en klar mission om at skabe bevægelse, og få flere til at dyrke motion og idræt.
Mange steder i verden har børn og unge ikke naturlig adgang og muligheder for at dyrke idræt og blive en del af sunde fællesskaber i deres fritid. Det kan skyldes økonomi, livsvilkår, manglende organisering og mange andre benspænd.
Derfor laver vi workshops og aktiviteter, hvor vi kommer frem, så vi kan inspirere og smitte andre med bevægelsesglæde. Vi mener det ret bogstaveligt, når vi siger, at vi vil bevæge verden.

DGI Verdensholdet havde fornøjelsen i at besøge Sydkorea på verdensturnéen. Det er dejligt at blive bekræftet i, at vi i DGI og med Verdensholdet har en stærk model og praksis for samarbejde med fx græsrødder i civilsamfundet, virksomheder, de danske ambassader rundt i verden og på tværs af ministerier og sektorer.
Det handler ikke kun om national branding, men lige så meget om at give liv og indhold til værdier, kultur og efterlade et aftryk for almindelige idrætsudøvere, eller dem der burde have lige adgang til idræt.