Efter alle mine eksperimenter med at skrive melodier ud fra Jacquard-hulkort er de tre udvalgte proto-melodier alle kommet til at lyde ret modale (man er vel nordisk folkemusiker…), så jeg kom på at min hardingfele måske skulle bruges til at spille én af dem. I hvert fald skal det prøves af sammen med David Mondrup når vi skal mødes i morgen.
Hardingfelen er derfor blevet støvet af og stemt. Det er ikke så tit jeg får den brugt (langt mindre jeg end jeg gerne ville), så det er fedt at mærke at de melodier jeg har kunnet på det fine instrument måske ikke er så langt væk endda.
Og samtidig øver jeg mig i ikke at være perfektionist. Så alt hvad der kan kaldes “proces” må I lige tåle at blive udsat for - i det her tilfælde genoplivning af mine hardingfele-skilzzz.
Det her er “Reinlender etter Gunnar Austegård” efter Otto Furholt. Og det er ikke en hvilken som helst norsk hardingfelespiller… selvfølgelig er der også her - som altid - en forbindelse, jeg bliver nødt til at forklare 😉
Otto Furholt er fra Agder i Sydnorge, og var en kendt og indflydelsesrig spillemand i det område. “Den danske forbindelse” er, at Otto på et eller andet tidspunkt flyttede til Danmark, og boede i Holsted indtil sin død i 2005 (var det mon fordi han fik sig en dansk hustru? Det kan jeg ikke huske! )
Og hvis jeg ikke husker helt forkert, så har Tove de Fries stadig hans hardingfele på Fanø - eller måske én, han har bygget.
Hvis I vil følge med i David Mondrups og mine eksperimenter, så smut ind på min "publikation" The Nordic Folk Composer på Substack (find linket nedenfor). Der kommer jeg til at skrive og dele meget mere om processen op til vores artist talk på Aarhus Folk Festival i september.
► MINE SOCIALE MEDIER OG LINKS
• The Nordic Folk Composer: #composer https://nordicfolkcomposer.substack.com
• Min butik: https://www.majakjaer.dk/butik
• Instagram: @maja.k.jacobsen
• Facebook side @majakjaermusic
► MUSIK
· Maja Kjær si Orkester ·
www.majakjaersiorkester.dk
Insta: @majakjaersiorkester
· Fru Skagerrak ·
www.fruskagerrak.com
Insta: @fruskagerrak
FB: @fruskagerrak
Youtube: @fruskagerrak
· Bud fra Bakkerne ·
https://www.majakjaer.dk/maja-solo
#nordicfolk #composer