Af Rikke, [email protected]
Sidste år kom 258 danskere på hospitalet efter ulykker med fyrværkeri. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling ved Odense Universitetshospital. Men hvordan undgår man ulykker med fyrværkeri? Og må man overhovedet skyde fyrværkeri af, hvis man er under 18? Det kan Anders svare på. Han er nemlig butikschef i T-hansen Hjørring, og han giver dig gode råd til, hvilket udstyr du skal have med nytårsaften for at være bedst muligt sikret mod ulykker.