Fuglekasse med egernunger faldt ned.
I sidste måned modtog vores vagtcentral et trist opkald. En fuglekasse var faldet ned fra et træ, og indeni lå fire helt små egernunger. Alle var heldigvis i live efter faldet.
I håb om at kunne genforene ungerne med deres mor, blev stedet omkring fuglekassen nøje observeret over lidt tid. Desværre var hun ingen steder at finde, og derfor blev de fire egernunger indlogeret på Vildtplejestation Jerup.
Her blev de i starten flasket op, og med tiden gik de over til fastere føde. Nu er alle fire heldigvis vokset sig så store og stærke, at de snart er klar til at stå på egne ben i naturen.
Det kommer til at foregå ved en såkaldt "udslusning", hvor en lem i deres voliere åbnes, og så kan de store egernunger - når de er klar - forlade vildtplejestationen og vende tilbage til det fri, hvor de hører til.
Vi håber, at I vil være med til at give vores to vildtplejere, Henrik og Loise, et kæmpe like for deres store og flotte arbejde.