Peking suppe - "hot and sour soup"

Опубликовано: 14 Май 2026
на канале: James' køkken
29,617
1.1k

Hvor meget smæk der skal være på krydringen bestemmer du naturligvis selv, - men den må godt bide lidt fra sig! (Opskrift herunder)

Peking suppe

4 pers.

200 g svinemørbrad

Marinade:
1 spsk soyasovs
2 tsk sesamolie
1 stor tsk maizena

Endvidere:

1 1/2 l hønsefond
100 g bambusskud
3-4 spsk tørrede sorte svampe
100 g enokisvampe el. bøgehatte
4-5 shitake svampe
Et stykke silketofu
2 tsk rørsukker
2 spsk Risvin
2 spsk soyasovs
2-4 spsk riseddike (eller mere efter smag)
1 tsk sesamolie
1 spsk maizena opløst i lidt fond
2 æg
2 forårsløg
1 spsk stødt hvid peber
Chiliolie efter smag

Udblød svampene i lunkent vand og skær dem derpå i tynde strimler.
Skær svinemørbraden i ganske tynde strimler. Rør ingredienserne til marinaden sammen med kødstrimlerne og lad dem marinere i 20 minutter. Steg dem derpå lynhurtigt op i olie på en pande og sæt det til side.
Skær tofu i små strimler. Skær bambusskud i ganske tynde strimler. Rens enoki- og shitakesvampene. Skær forårsløgene i helt tynde skiver.
Bring hønsefonden i kog og kom mørbradsstrimlerne, bambusskud, svampe og forårsløg ved og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt tofu’en.
Tilsæt sukker, soyasovs, risvin, eddike og sesamolie og smag suppen til med salt, hvid peber, chiliolie og evt. mere eddike.
Jævn suppen med maizenaen. Pisk æggene sammen og hæld dem i en tynd stråle i suppen mens der røres. Server suppen rygende varm med drys af ekstra forårsløg.