Pad thai - en thailandsk klassiker

Опубликовано: 16 Май 2026
на канале: James' køkken
21,197
884

Lynstegte nudler med rejer, tofu, bønnespirer og en masse andet godt!
(Opskrift herunder)

Pad Thai

400 g risnudler
2-3 tsk. frisk galanga
2-4 spsk. frisk ingefær
1-2 rød chili (efter smag)
2 tsk rejepasta
2 skalotteløg
4-5 fed hvidløg
20-25 stk. Tigerrejer
150 g fast tofu
6 spsk. rå jordnødder

3-4 spsk. soyasauce
3-4 spsk. fiskesauce
2-3 tsk. tamarind-pasta med top
3-4 spsk. palmesukker (el. kokossukker)

Endvidere:
4 stk. æg
1 bakke bønnespirer
1 bundt kinesisk purløg - evt. ramsløg eller forårsløg

Inden retten tilberedes forbereder man sig ved at finhakke galanga, ingefær, hvidløg, skalotteløg, chili og forårsløg, riste og hakke jordnødderne og til sidst overhælde risnudlerne med kogende vand. De bliver klar, mens man laver retten.
Bland soyasauce, fishsauce, tamarind-pasta og palmesukker. Smag til - den skal balancere mellem surt, sødt og salt.
I en varm wok med 3-4 spsk hed olie steges hvidløg, galanga, ingefær, chili og rejepasta. Rejer og tofustykker kommes ved og steger med et minut eller to. Så kommes nudlerne ved og derpå saucen. Lynsteg et minuts tid, mens alt blandes. Pisk æggene sammen. Flyt nudlerne over til en side og kom æggene i wok’en. Steg dem til de sætter sig, og bland så med det øvrige.
Til sidst vendes hakkede peanuts, snittet kinesisk purløg og bønnespirer i retten og der serveres med ekstra bønnespirer, drys af peanuts og en halv lime til at dryppe med.