Resumé
Der er en super lusket slyngel der har stjålet rensdyret Rudolf! (Med den røde tud). Julemanden er gået ned med en depression - for hvordan skal han nu finde vej? Hvordan skal de små børn nu få deres gaver? Der er kun 1 at gøre - Special Nisse Agent Spot må sættes på opgaven! Følg med Special Nisse Agent Spot mens han efterforsker sagen og forhåbentligt finder slynglen, redder Rudolf og redder julen!
Kapitel 2
Den følgende dag cruisede Spot ud til gerningsstedet for at tage det nærmere i øjesyn.
Staldnissen, Clemenstin, stod klar for at tage i mod ham.
"Jeg var stået tidligt op, ligesom jeg altid plejer" forklarede han mens de gik ud mod stalden "Jeg var på vej herhen for at fodre rensdyrene, da jeg straks kunne se at stalddøren stod åben, så jeg løb ind og opdagede at Rudolf var væk." Hans stemme var blevet stadig mere risengrødet af ugløggelighed og knækkede nu helt sammen i gråd. "Det er en katastrofe! Rudolf er den eneste her der kan flyve Julemanden! Hvad skal der nu ske med Juleaften??!"
Fra stalden kunne man akkurat se Julemandens crib med den miserable, magre røgsøjle der steg op fra skorstenen. Derinde bag de nedrullede persienner sad The Big Guy himself forstenet i depression, forskanset bag et bjerg af fastfood og sodavand foran flimrekassen. Mekanisk zappede han mellem reklamer og sæbeoperaer for at drukne realiteterne i stabler af dåselatter. En zombie med en fjernbetjening i den ene hånd og et kg marcipan i den anden.
Spot, hvis ansigt var lagt i sine alvorligste folder, undersøgte længe og omhyggeligt den store, svære ladedør før han pludselig rettede sig op og proklamerede at døren ikke havde været brudt op, men var aldeles intakt.
Clemenstin holdt brat inde med sit flæberi og stirrede forvirret og forskrækket på Spot: "Jamen..jamen...Jeg er SIKKER på at jeg låste den efter mig i forgårs" hikkede han, og Spot placerede myndigt en beroligende hånd på hans skulder: "Og du har ret, min fine ven" sagde han "Men dette er meget muligt en professionels værk! Én med god erfaring i indbrud og med mesterlige evner ud i kunsten at dirke låse!" Han hvirvlede om på hælen og satte med hastige skridt ud mod sin parkerede slæde. "Det er vidst på tide at aflægge mistænkte nr. 2 et besøg!" råbte han til Clemenstin, der halsede efter og akkurat nåede at se ham forsvinde i en actionpakket snesky.