Hvem jackede Rudolf? - Kapitel 9
Om morgenen vendte Spot atter næsen mod gerningsstedet og mødtes med Clemenstin "Hvordan gik det egentlig til, at du blev staldnisse?" ville Spot vide nu hvor de efterhånden havde tilbragt en del tid sammen. "Jeg var engang rapper" indrømmede den trinde gut, "Men jeg kunne ikke klare det hårde liv i overhaglingsbanen.
Først var det julebryg på hverdage, så julefrokoster i juli måned, ubeskyttede julelege med nissepiger og dyre eftermiddage på hesteslædeløbsbanen".
Clemenstin fortsatte med at beskrive hvordan det var blevet sværere og sværere at skrive gode tekster eller overholde aftaler. En nat var han så blevet fundet halvdød af en overdosis i rendestenen, med en julesløjfe bundet stramt over albuen og en grannål i armen. Men mødet med Julemanden havde ændret hans liv til det bedre og givet ham meningen med tilværelsen tilbage. "Rudolf betød alt for mig" græd Clemenstin "Om morgenen, når jeg kom ind i stalden plejede han at lægge sit hoved på skrå og læne sin bløde mule mod min kind. Han var min bedste ven" hulkede nissen mens tårene trillede ned over de runde kinder ...Han var min eneste ven!"
Spot lagde kejtet sin arm rundt om ham "Græd ikke" trøstede han og mærkede fortvivlelsen sitre gennem den lille ensomme mand "Vi skal nok finde ham".
De satte sig på en træstub ved stalddøren og kiggede en tid ned i jorden, mens Clemenstin fik grædt færdigt.
"Tænk tilbage til den dag du opdagede at Rudolf var væk" sagde Spot med rolig stemme. "Er der noget du så, som du kan have glemt at fortælle mig om?" Clemenstin rystede på hovedet og snøftede "...Nej... ingenting."
"Tænk dig godt om" svarede Spot, "Du kom gående mod stalddøren, du så den stod på klem... lagde du ellers mærke til noget?"
Clemenstin sad tavst en tid og tænkte, i ny og næ tørrede han snotten fra næsen med håndryggen og et ulykkeligt suk. "Der var en lille ting" sagde han forsigtigt og ombestemte sig så "Nej ikke noget alligevel..." Men Spot overbeviste ham om at selv den mindste detalje kunne have betydning. "Jeg synes sneen var smeltet foran stalddøren, ikke meget, men heller ikke lidt. Måske så meget som fire-fem kælke ved siden af hinanden" sagde Clemenstin.
Spot vendte denne oplysning et par gange under nissehuen "Var der spor i sneen over til døren?" ville han vide. Og Clemenstin tænkte sig grundigt om, før han svarede "Nej."
Spot klappede ham opmuntrende på skulderen "Mist ikke modet gamle dreng, men jeg er nødt til at gå nu, skal afhøre den næste mistænkte" sagde detektiven og begav sig med et jernt blik i øjet over mod slæden.
Jeg er Magneto, og siden du er i min hule..
Er jeg vel mistænkt for noget, men jeg har intet at skjule..
Går nu stærkt ud fra, at nogen er forsvundet..
Er folk nu så fortabte, at selv Holger ønsker at blive fundet ?
Rudolf er væk, si'r du ? Og julen er i fare ?
Lad mig lige gå ned på dit niveau og besvare..
Et ; Sku' jeg nedlade mig te' en så simpel forbrydelse ?
To ; Jeg rejser selv ved tankens kraft - Med stor nydelse..
Jeg vidste tidligt, jeg var anderledes - Men ligefrem mutation ?
En stabil arts-egenskab i en ny generation...
Rensdyr derimod, og ét med øl-drop i låret...
Arbejder da gudskelov kun en nat om året...
Led andensteds, jeg' ikke skyld i postyren...
Lad mig være stump... Og spørg nu ik' mere om fyren...
Evolutionen er klar til, at jeg træder ind i legen...
Og et lille Pyrus pjok skal ikke stå Magneto i vejen...
Ville du fornægte de evner, der var i genet ?
Er julen værd at skåne, når himmel og hav bli'r forenet ?
Rager det mig en høstblomst ?... Ja, det er klart...
Lad menneskeheden lide, når det er, jeg overta'r...
Et lands ressourcer er jo ik' så svær at tømme...
Går derfor som superskurk efter verdensherredømme...
Ellers saml første bogstav, og se de 6 ord, de danner...
Nu forstår du så meningen med Magneto's planer...