rapspot julekalender 10. december - Pennywise!

Опубликовано: 13 Июль 2026
на канале: Ruxistico
2,591
2

Hvem jackede Rudolf? - Kapitel 10
Den metaliske fornemmelse lå tungt i kroppen selv dagen efter mødet med Magneto.
På telefonsvareren lå der en besked fra Julemandens bekymrede husholderske, der fortalte at hendes arbejdsgiver var svulmet op til en uformelig konfektmasse som sad klistret fast til tv-skærmen fedtet ind i sofapuder.

Med et ringede telefonen, Spot kunne straks kende stemmen fra den 1. december: "Hvad har I tænkt jer at gøre? Julemanden må ikke give op! Find dog en, der kan redde Julen!" sagde den ukendte i røret. Spot forsøgte at holde den urolige stemme fast på linien: "Fortæl mig hvem du er og hvad du ved!"
Stemmen, der lød lidt som om den gik gennem en slags forvrænger eller et rør, sænkede sig til en fortrolig hvisken: "Det er den lille, der har gjort det" lød det før der blev smækket på.

Spot begav sig afsted til dagens afhøring. Han havde ikke umiddelbart genkendt navnet på listen: Pennywise. Men snart var han kommet i tanke om, at det jo var den der klovn fra gyserromanen "IT". Ham havde man da ikke hørt noget til i lang tid. Rygtet ville vide at han holdt til i kloakkerne som efterhånden var blevet tilholdssted for mange af de faldne helte og glemte væsener. Nede i undergrundslabyrinten, hvor falmede skikkelser fra film og bøger var svundet ind til skygger af sig selv og levede langt fra den popularitet de engang havde nydt.
Spot gik alene gennem de store kloakrør med ildelugtende vand piblende under træskoene.

En spinkel, indtørret mand med sort kappe sad i skrædderstilling med sin magre arm strakt frem for at tigge om mønter til sin trekantede hat. Først da Spots lommelygte strejfede vagabondens hærgede ansigt, genkendte han sin barndoms heroiske landevejsrøver: "Dick Turpin?" udbrød han rystet. Den gamle vendte det snavsede fjæs ned i skam "Gode herre..." mumlede han og rystede hatten, mens han usikkert prøvede at skjule sig. Spot tømte sine lommer ned i den snuskede hovedprydelse, mens han spurgte: "Hvor er Swift Nick?". Men Dick Turpin svarede ikke, hans knoglede fingre gramsede febrilsk om mønterne indtil den pibende stemme atter lød: "Hvem Sire?"

Forskrækket fortsatte Spot videre ind i tunnelen. En høj klikkende lyd nærmede sig og Spot greb med den ene hånd om sin spejderkniv.
Det var lyden af stilletter: en blond dulle kom vrikkende henimod ham: "Supergirl!" udbrød Spot vantro: "Jeg er stadig super, men nu koster det 500 kroner at finde ud af det" spandt hun kælent mellem sine rødmalede læber og blinkede til ham så den billige mascare dryssede.
"Jeg leder efter Pennywise" sagde Spot, og luderen sukkede skuffet "Nå, jamen så drej til højre og gå forbi varmestuen, du kan kende den på Karlsson, der sidder på taget. Så er det ligeud forbi Mike Hammer, Silas og Hugo, når du kommer til Herbies parkeringsplads, er det til venstre i nummer 13"