rapspot julekalender 6. december - Freddy Krueger!

Опубликовано: 09 Сентябрь 2026
на канале: Ruxistico
1,227
4

Hvem jackede Rudolf? - Kapitel 6

"Og så til vejret" skrattede det fra morgennyhederne i tv´et. Meteologen var grålig og udpint at se på. "Stadig ingen sne og i dagens løb temperaturer op mellem 6 og 7 grader" kvækkede han mismodigt.

Det var som om selv vejrguderne var begyndt at miste tiltro til julen. Rundt omkring smeltede sneen og grantræerne dryssede.

Spot pacede frem og tilbage over discounthotellets skidenbrune berbertæppe mens hjernen kørte på højtryk. Hvad var det han havde overset? Hvorfor følte han stadig at han var på bar bund?
Den første advent krøb hastigt nærmere og han følte sig ikke tættere på en opklaring. Det hele føltes som en ond drøm; en af dem der ikke vil høre op og som bare strækker sig ind i en mørk tunnel. En tunnel der fører til endnu en tunnel som fører til endnu én. En labyrint af tætte gange der strakte sig ned underbevidstheden og videre ned.

Sveden piblede langsomt frem under nissehuen der syntes at krybe adskillige størrelser om tindingen, lungerne snørrede sig sammen og julehjertet begyndte at hamre hurtigere.
Spot så ingen anden udvej end at tage hen med det samme, og afhøre den næste mistænkte fra listen uanset hvor risikabelt det var.
Han trak gardinerne for, tog 3 sovepiller, og lagde sig under dynen.