Solens sidste timer hænger i hækken.
Alt damper sagte.
Stængler, skuldre, jord.
En gylden skvulpesødme står og klukker i flaskerne.
Citronskal, vanilje, honning og sommervarme.
Liv i gæring. Lyst i bobler.
Når dagens arbejde er lagt fra sig –
et glas, koldt og boblende,
smager som et lille ja.
Lemon-vanilje-sodavand – lavet på kombucha
En levende sommerdrik, der både vækker og mildner.
Som en lemon sodavand med sol i maven.
Havefrokost og søndagspluk – Grønne sommermåltider fra Mosen
Ingredienser (til 2 x 0,75 L flasker):
– 1,5 liter vand
– 2 spsk. honning (se note nedenfor)
– 1 citron (usprøjtet)
– 2 tsk. vanilje
– 0,5 cm starterkultur i hver flaske
Fremgangsmåde:
1. Pres saften fra citronen. Gem saften og hak resten (inkl. kød og skræl) i grove stykker.
2. Kom stykkerne i en gryde med 1,5 liter vand og vanilje.
3. Giv det et opkog. Sluk, og lad det trække natten over.
4. Dagen efter: Opløs honningen i den kolde væske.
5. Tilsæt den pressede citronsaft og rør rundt.
6. Hæld det hele på flasker, hvor der allerede er ca. 0,5 cm kombucha-starter i bunden.
Lad flaskerne stå ved stuetemperatur eller gerne et varmt sted.
☀️ I solkrog: klar efter 8 timer.
🌿 I skygge: klar næste dag.
Smagen er frisk, boblende og let syrlig –
perfekt som sodavand,
eller til drinks med et skvæt gin i skumringstid.
Variation – mere som klassisk lemonsodavand:
For en sødere udgave kan du bruge 6-8 spsk. honning i stedet for 2.
Sødme fremhæver citronsmagen og giver den klassiske sodavandsfornemmelse.
Probiotisk og sund:
Denne levende drik er et naturligt alternativ til butikkens sukkerbombede sodavand.
Den styrker tarmfloraen, balancerer kroppen og bringer friskhed ind i både barneglas og voksenglæde.
Derfor uden sukker:
Jeg henter inspiration fra Dr. Daniel Amen, en amerikansk læge og hjerneforsker,
der har dokumenteret sukkerets skadelige effekt på hjernen i både børn og voksne.
Dr. Daniel Amen
Vil du lære mere?
🎥 Se videoen “Naturlig sodavand” på YouTube – hvor opskriften og starterkultur forklares helt fra bunden.
• Opskrift🧑🏻🍳 Naturlig sodavand 🍐🍋 Hjemmela...
🌿 Få også inspiration på Sankesnilde – en skattekiste af vilde smage og forråd til kroppen.
Instagram; Sankesnilde
Velbekomme 🧑🏻🍳👩🏻🌾🤎🌱
#levermednaturen #madsøndag #sommer #opskrift #sodavand #natursodavand #fermentering #kombucha #børnevenligt #sommerdrik #hjemmelavet #drik #probiotisk #citron #honning
#nature #recipe #summer #homemade #soda #lemon #vanilla #fermented #guthealth #naturaldrink #kombuchadrink #probiotic #kidsdrink #healthyalternative #brainhealth