Mad i Mørket-reglerne holder stadig - men i dag er pandelampen slukket, og gryden står i højlys dag.
Mad i Lyset.
Julete i gryden.
Jordan Peterson i ørene.
Sidst han dukkede op hos mig, blev mange af jer provokerede.
Så jeg har hørt mere, mærket mere efter - og nu tager jeg samtalen igen.
I gryden lander krydderierne ét for ét:
Rosmarin til hukommelse og koncentration.
Nelliker, når kroppen skal rydde op - også ift. parasitter.
Kanel og ingefær, der varmer fordøjelsen og kan støtte et mere stabilt blodsukker.
Kardemomme, kendt for at berolige maven og dæmpe inflammation.
Appelsinskal med C-vitamin og bitterstoffer, der støtter fordøjelsen og immunforsvaret.
Sort peber, der booster optagelsen af de aktive stoffer i de andre krydderier.
Kinabark til det bitre og kredsløbet.
Figenblade, der runder smagen af.
Det er ikke bare julehygge i et krus, men en lille urte-eliksir til hjerne, mave, blodsukker og nervesystem.
Mad i Mørket er blevet til Mad i Lyset i dag.
Ét take. Ingen filter.
Bare lys, krydderier – og ærlige ord.
OPSKRIFT
Julete | krydret urte-eliksir til vinterdage
Ingredienser (ca. 1,5 liter):
• 1/3 vaniljestang
• 3 stk. kanelbark
• 1½ tsk hele nelliker
• 5 kardemommekapsler plus 1 tsk stødt kardemomme med top
• Alternativt: ca. 15 hele kardemommekapsler i alt
• Friskkværnet sort peber (efter smag)
• Skal fra 1/2 økologisk appelsin
• 1 overmodent, gerne delvist “fordærvet” æble
• (Et helt friskt, mildt æble giver ikke samme dybe smag – så hellere undlade)
• 1½ liter vand
• 1½ tsk tørret rosmarin
• 1 tsk kinabark
• 1 fingerstort stykke frisk ingefær
• 2 figenblade
• Evt. 1-8 ginkgo biloba blad, hvis du har det
☕️ ☕️ ☕️ ☕️ ☕️ ☕️
Sådan gør du
1. Forbered frugt og frisk ingefær
• Skræl skralden af en 1/2 appelsin.
• Snit appelsinskal og ingefær i tynde skiver.
• Skær det overmodne æble i kvarter.
2. Giv krydderierne et knus
• Kom de hele krydderier (kardemommekapsler og nelliker) i en morter.
• Stød dem, så de åbner sig godt op.
3. Alt i én gryde
• Læg kanelbark, den åbne vaniljestang, rosmarin, figenblade (tempeltræ/Ginkgo biloba-blade),
de stødte krydderier, stødt kardemomme, appelsinskal, ingefær og æble i en gryde.
• Kværn sort peber direkte ned i gryden.
4. Hæld vand på
• Hæld 1,5 liter kogende vand over ingredienserne i gryden.
• Lad det koge op én gang.
5. Trækketid
• Lad gryden stå og trække i cirka et halvt døgn.
• Når du er i køkkenet, kan du give den et kort opkog hver gang.
☕️ ☕️ ☕️ ☕️ ☕️ ☕️
Sådan genbruger du gryden (4 dage til en uge)
• Lad krydderierne blive i gryden.
• Når du har drukket det meste, kan du om aftenen gen-tilføre appelsinskal, ingefær og krydderier.
• Hæld vand på igen og giv det et opkog.
• Dette kan gentages i 4 dage til en uge, før du tømmer gryden og laver en ny portion.